Indlæg

Arbejdsdag forår

Vi var ca. 20 fremmødte og der blev gået til den. Der blev bl.a. ryddet op langs banen, på legepladsen og det blev ryddet hyben, fældet nogle småtræer og der blev bygget en trappe ned til broen ved den store dam. Det hele blev afsluttet med en hyggelig frokost. Stor tak til alle der deltog.

Næste arbejdsdag er 23. september

Arbejdshandskerne kom på

Der blev klippet, stampet, gravet, savet, smurt, skruet og sågar sejlet på arbejdsdagen som man kan se i nedenstående video hvor Peter Tell har vovet sig ud på tømmerflåden i store dam. Tømmerflåden kasseres da den er i stykker og kan være til fare for de børn der benytter den.

Tak for en hyggelig dag

Se flere billeder

 

Agenda for arbejdsdag

Da der ikke er meldt ønsker til arbejdsdagen, har formanden forslået at det bliver det sædvanlige:

– Rydde langs banen og på fællesarealet
– Efterse stilleøerne
– Langs trappen ved banen 
– Hvad der er på dagen

Jeg har tilkendegivet at føromtalte chausésten bliver sat i jorden og at tømmerflåden evt. kommer tilbage på sin plads ved broen

Hvis andre har ønsker bedes de kontakte formanden bjarne.larsen@incitech.dk

Arbejdsdag

Vi mødes på legepladsen d. 13. juni. kl 10:00, hvor de fremmødte delegeres til de opgaver der er fundet til dagen.

Dagen afsluttes med en frokost til de fremmødte og det plejer at være meget hyggeligt, og vi får lavet de opgaver der ellers ikke står på agendaen for vor gartner.

Aktivitetsdag

Så er det imorgen, at der er aktivitetdag fra kl. 10.

Vi mødes på legepladsen

Næste aktivitetsdag

Sæt kryds i kalenderen d. 24. maj

Det er endnu ikke besluttet hvad der præcis skal laves denne dag. Dog har det på generalforsamlingen været diskuteret om, hvorvidt vi i et særligt udvalg selv skal stå for beplantning af nye træer grundet svamp i eksisterende samt nyetablering af “øerne” for, på den måde at spare væsentligt på udgifter.

Hvis og såfremt det besluttes, at etableringen skal varetages af eksterne, vil det højst tænkeligt blive aktuelt at renovere på fællesarealet.

Nærmere info følger