Undersøgelse af kloakkerne

Fredensborg Kommune undersøger i samarbejde med Fredensborg Forsyning A/S og det rådgivende ingeniørfirma Rambøll i løbet af august – oktober 2015 kloaksystemet for fejltilslutninger i Fredensborg.

Undersøgelsen er en del af en større kortlægning af spildevandsforurening til vores vandløb og søer, hvor vi ser om der er toiletter koblet på regnvandsledningerne i stedet for på spildevandsledningerne. Vi ser også på om regnvand fra tagnedløb mv. er koblet på spildevandsledningerne i stedet for at være koblet til regnvandsledningerne. Se mere om projektet på vores hjemmeside www.fredensborg.dk eller www.fredensborgforsyning.dk.

I forbindelse med undersøgelse af afløbsforholdene hældes vand og evt. farvestof i regnvandsudløb og spildevandsudløb, for at konstatere om regnvandet løber til skelbrønden for regnvand. Farvestoffet kan medføre, at der kommer lidt farvet vand i lokale søer og vandløb. Farvestoffet er harmløst og forsvinder hurtigt igen.

Hvad skal I gøre

Det er vigtigt, at I sørger for, at skelbrønde til regnvand og spildevand er fritlagte, det vil sige, hvis skelbrønde eksempelvis ligger under fliser eller under jorddække, skal dette fjernes, så undersøgelserne kan foretages. Skelbrøndene ligger typisk ca. 2 meter fra skellet ud mod vejen. Dækslet på skelbrønde skal kunne åbnes, så undersøgelsen kan afsluttes. Hvis I er i tvivl om placering af skelbrønde, kan I finde information om disse i jeres byggesag, se www.weblager.dk.

Havelåger skal være åbne ellers bedes I rette henvendelser til Rambøll hhv. Thomas Siggaard på e-mail thxs@ramboll.dk eller Torsten Kolby, e-mail tko@ramboll.dk.

I behøver ikke at foretage andet.

Besøg på jeres ejendom

I praksis vil det rådgivende ingeniørfirma Rambøll og Fredensborg Forsyning A/S stå for undersøgelsen på ejendommen.

De vil i perioden fra 3. august til ca. 23. oktober 2015 i dagtimerne besøge ejendommene i Fredensborg og tjekke tagnedløb, udendørs riste og brønde ved at hælde vand i dem. I behøver ikke være hjemme. De lægger en seddel i jeres postkasse efter endt besøg hos jer.

I er meget velkomne til at kontakte mig, hvis I har spørgsmål eller bemærkninger. I tilfælde af fejltilslutninger vil I efterfølgende blive kontaktet.

Venlig hilsen

Naja Panduro


Se den originale skrivelse her

0 svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at bidrage!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *