Mere om Næralarmer

Omkring 40 beboere viste interesse for at få alarmer i beboerforeningen. Kim fra Næralarmer kunne fortælle, at ud af de 400 hustande der foreløbig har fået dette system, har der ikke været ét eneste indbrud indtil videre siden starten i 2012.

Fordelen ved dette system er, at når en alarm går skal man ikke bare kontakte politiet, for de kommer kun hvis de ved med sikkerhed, der er noget galt. Fidusen er, at man tænder lys, larmer, råber evt, checker det andet hus, enten fra sit eget, eller man samles ved huset. Princippet er at skræmme tyvene uden dog at udsætte sig selv for fare. Men det er også langt fra kun en tyverialarm. Den var oprindelig tænkt som en hjemmerøveri- eller overfaldsalarm, eller bare en alarm der kan redde folk fra at dø af et hjerteslag. Man køber en ekstra særlig alarmklokke, der fx sættes under sengebordet, som man ringer på når man er i fare. Det kunne jo skabe tryghed hos ældre eller syge. I sådanne tilfælde er hurtig hjælp altafgørende.

Der har været flere indbrud end dem der har været slået op på hjemmesiden, folk rapporterer det bare ikke til bestyrelsen. Der var endnu et i august hos en af Susanne Bundgaards naboer og for et par uger siden blev der stjålet cykler fra min. 4 huse bare på hendes stikvej, og adskillige andre i området. Hos naboen var det en lørdag midt på en solrig dag. Et vindue blev taget ud og Apple udstyr o.lign. elektronik af værdi fjernet.

Jeg har undret mig over at der flere steder stod cykler parkeret i græsset ned ad vejen?

Er du interesseret i at få en næralarm kan du rette henvendelse til Susanne Urhammer Bundgaard

  Læs informationsfolder fra Næralarm

0 svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at bidrage!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *